Klubben
Historie
Jægerspris Underducks FC blev grundlagt i 1993, hvor et herrehold så dagens lys. Det bestod af lokale unge gutter, som var blevet fascineret af den hurtige stavsport. Først slog holdet sine folder i Kignæshallen i Jægerspris, men flyttede siden hen til den nuværende hjemmebane Møllegårdhallen.
Jægerspris Floorball har markeret sig flere gange på Danmarkskortet, både med slutspilspladser, pokalfinaler samt adskillige Danmarksmesterskaber især i juniorrækkerne og damerækken. Også internationalt har Jægerspris gjort sig bemærket, idet 1. damehold fire gange har deltaget i Europacuppen, mens både herre- og dameholdet også har og har haft adskillige landsholdsspillere.
Hold
Jægerspris Underducks FC har to hold. Et herrehold, som spiller i 2. division, Øst, kreds 2 og et damehold, som spiller i 2. division, Øst.
Træningstider
Hold for 6-9 år træner mandag kl. 16.00–17.30
Hold for 10-14 år træner mandag kl. 17.30–18.30
Dame 1 træner mandag kl. 18.30–20.00.
Herre 1 træner mandag kl. 20.00–22.00
Hold for alle onsdag kl. 17.45–19.00
Spilledragter
Dame 1 spiller i hvide trøjer og sorte bukser eller rød trøje og sorte bukser.
Herre 1 spiller i sorte trøjer og hvide bukser eller i bordeaux trøje og bukser.
Hvad er floorball?
Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med 5 markspillere og en målmand på hvert hold. Man spiller med stave og plastikbold med huller på en indendørsbane med 50 cm høje bander. Kampe spilles i tre perioder af 20 minutter.
Læs mere på Wikipedia
